UWC - En bæredygtig uddannelse

Tidligere UWC-elev Henrik Bindslev bruger i dag sin kreative energi på at lede forskning i, hvordan vi kan bremse den globale opvarmning. Som chef for Risø DTU, det Nationale Laboratorium for Bæredygtig Energi, arbejder han stadig for de værdier, han tilegnede sig på Pearson United World College.

Af Signe H. Damkjær

Stole af hamp. Plastiskposer af halm og bæredygtige designerkjoler, der blinker? Det er blot nogle af de kreative projekter, der opstår i kølvandet af forskningen i bæredygtig energi ved forskningscenteret Risø DTU, det Nationale Laboratorium for Bæredygtig Energi. Risø er også en væsentlig årsag til, at Danmark er med helt i front, når det handler om at finde løsninger inden for bæredygtig energi. For eksempel har Risø spillet en central rolle for, at Danmark kunne udvikle og bevare en vindmølleindustri, der er dominerende på verdensplan.

– Jeg vil gerne bruge mine kreative kræfter på noget, der er godt for verden, fortæller Henrik Bindslev, som er chef for Risø. Den holdning, mener han, blev styrket af hans studietid på Pearson United Word College i Canada fra 1980 -1982, hvor han også mødte sin kone, der er fra tyskland.

Blinkende kjoler

– Jeg valgte UWC på grund af eventyrlyst, nysgerrighed og et ønske om at gøre en forskel. Det er sådan set stadig de drivende kræfter i mit arbejde i dag. UWC er ikke noget, jeg går rundt og tænker over hele tiden, men det er vel blevet en del af mit værdigrundlag. Det påvirker de udfordringer, jeg har søgt, fortæller han.

En udfordring, der giver mening for Henrik Bindslev, er for eksempel at forske i, hvordan vi kan reducere verdens CO₂ udslip og sikre en bæredygtig udvikling, der ikke skader klimaet. Det er også det, verdens ledere skal diskutere, når de mødes til klimatopmødet i december i Købehavn.

– COP 15 topmødet giver Danmark mulighed for at demonstrere, at det er muligt at være politisk ambitiøs på klimaområdet. Vi kan vise verden, at der er mulighed for innovation, både teknologisk og politisk. At man kan udvikle nye teknologier, når man bliver udfordret på de gamle, fortæller Henrik Bindslev.

Og her er Danmark rigtigt godt med. Omkring 20 procent af landets el kommer fra vindenergi. Det er mere end noget andet land i verden.
– Den danske vindmølle branche, som er førende på verdensplan og i stærk vækst, er opstået i et nært samarbejde mellem virksomheder og forskningsverdenen og især Risø, siger Henrik Bindslev.

En måde at være innovativ på er netop at søge nye veje for samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv. Dermed opstår et samarbejde mellem forskere og kreative mennesker i helt andre brancher.

– Vi havde et samarbejde med nogle elever fra designskolen, som lavede en kjole med solceller i, så den kunne blinke. Så kan man spørge sig selv, hvad meningen er med en kjole med lys i. Det overlader jeg til andre at vurdere, siger Henrik Bindslev, – men innovation går mange snørklede veje, og her lærte vi noget om samspil mellem teknologi og design med ganske bløde værdier. Vejen til udvikling af nye teknologier går ofte via anvendelser i niche markeder, så blinkende kjoler understøtter faktisk vores mål om bæredygtig el-produktion i stor skala fra plastiksolceller på den længere bane.

Et eksempel på, hvordan Risø har samarbejdet med industrien er ved at lave solhatte med indbyggede plastiksolceller. Solhattene blev produceret i samarbejde med et trykkeri, og solcellerne kunne masseproduceres stort set lige så nemt, som man trykker en avis.

Samarbejdet med industrien bidrager til at projekterne også bliver økonomisk bæredygtige og dermed kan komme i spil og gøre en forskel. Dermed bliver det også lettere at sikre den politiske opbakning til at nå ambitiøse klimamål. Og politisk vilje er det vigtigste middel til at mindske den globale opvarmning, mener Henrik Bindslev.
–Det er selvfølgelig også nogle teknologiske udfordringer. Men ikke nogen, vi ikke kan løse, siger han.

I Kina fyrer de med kul

Når det handler om at mobilisere politisk vilje, mener Henrik Bindslev, at det er vigtigt at kigge ud over Danmarks grænser. Danmark har sat sig som mål, at størstedelen af vores el skal komme fra bæredygtig energi i 2050. Det kan være inspirerende for andre lande, men udfordringerne er faktisk større i andre af verdens regioner. I dag er er vi 6 milliarder mennesker på Jorden, men kun 1 milliard har samme levestandard og energiforbrug som os. I 2050 vil verdens befolkning være steget fra seks til ni milliarder mennesker.

– Disse ni milliarder mennesker vil naturligt nok gerne leve lige så godt som vi gør i dag. Den udvikling ser vi klart, idet flere store udviklingslande lige nu gennemgår en hastig udvikling, siger han.

Kina er for eksempel verdens tredje største økonomi. Landet overtog i 2008 pladsen efter USA som det land i verden, der udleder mest CO₂. Den højere levestandart og stigningen i befolkningstallet betyder, at verden vil bruge mere energi.

– Og den energi skal være bæredygtig, fastslår Henrik Bindslev.

Alternativet er, at udviklingslandede skal gå igennem den samme industrielle udvikling, som vi har gjort i Vesten - Underforstået, at de skal bruge billig kulkraft i lige så mange år, som vesten har gjort det.

– Og det kan verden ikke holde til. Problemet er bare, at Vesten faktisk har nået sit nuværende udviklingsniveau ved relativ billig adgang til energi og andre ressourcer. Vesten kan derfor ikke med rimelighed afvise udviklingslandenes ønske om anvendelse af billig beskidt energi, medmindre Vesten hjælper udviklingslandene til en bæredygtig vej til udvikling, siger han.

– Men netop de bæredygtige teknologier, som udviklingslandene har brug for billig adgang til, er typisk moderne teknologier. Dem har Vesten lagt mange ressourcer i at udvikle og har en forventning om at leve af at eksportere viden om i overskuelig fremtid.

Samtidig er produktionen i Kina billig. Derfor flytter mange virksomheder arbejdspladser til Kina.

– Danmark kan ikke konkurrere med Kina på produktion. Men vi kan, når det handler om viden.

På den baggrund mener Henrik Bindslev ikke, at man bare uden videre kan udlevere den danske teknologi til Kina, hvis udviklingen skal hænge sammen økonomisk.

–Eksport af energiteknologi er den hurtigst voksende sektor i Danmark. Men hvis vi bare udleverer vores patenter og know-how, så kan man godt sige, at vi har gjort noget godt for verden, men vi har undermineret fremtidig indtjening til Danmark, og derfor ikke gjort noget godt for Danmark, siger han.

Til gengæld mener han, at vi skal samarbejde om uddannelse og forskning, og bemærker at der er god basis for et frugtbart samarbejde mellem Vesten og Kina på energiområdet. Et samarbejde som begge sider vil have glæde af. Det er blandt andet muligt, fordi der er en ny generation af kinesere, som er højtuddannede fra såvel vestlige som kinesiske universiteter, og fordi Kina rent faktisk er foran på nogle områder, fx visse typer solceller og batterier.

–Vi er blevet vant til, at vestlige arbejdspladser inden for produktion flytter til Kina. I mellemtiden er der kommet Kinesiske virksomheder i verdensklasse inden for højteknologi. Sådanne kinesiske virksomheder, kunne man godt forestille sig, ville begynde at etablere videns-arbejdspladser i Vesten. Hvis man kan mødes om at løse udfordringer i fællesskab og spille til hinandens stærke sider og tage hensyn til hinandens behov, vil det i høj grad give mening at samarbejde med kineserne– også set med UWC øjne, siger han.

På UWC’s generalforsamling den 24.oktober, kan du møde Henrik Bindslev og høre mere om, hvad Danmark gør for at sikre et bæredygtigt klima i fremtiden.