FAQ

FAQ - Kommende ansøgere
  1. Er der stor forskel på de forskellige skoler?
  2. Kan man selv vælge hvilken skole, man bliver sendt til?
  3. Sender I elever til alle 12 skoler?
  4. Kan jeg søge hvis jeg går i 2.g? Eller hvis jeg er 18 år?
  5. Jeg går ikke i gymnasiet, men på en anden gymnasiel uddannelse; kan jeg søge?
  6. Jeg er i gang med at tage 10. klasse i udlandet/på en efterskole; kan jeg søge i år?
  7. Kræver det rene 12-taller at søge ind?
  8. Kan jeg søge om et 1-årigt ophold på UWC?
  9. Skal mine forældre betale noget, hvis jeg kommer afsted?
  10. Hvor mange 'lommepenge' har jeg brug for?
  11. Skal ansøgningsskemaet udfyldes på dansk eller på engelsk?
  12. Hvornår finder udvælgelsen sted?
  13. Hvordan foregår udvælgelsen?
  14. Hvor kan jeg finde yderligere information om UWC?
  15. Hvordan er mine chancer for videre uddannelse med IB'en?
FAQ - Forældre til ansøgere
  1. Hvordan foregår forældrebetaling i praksis?
  2. Hvem står for at dække elevens rejseomkostninger?
  3. Hvilke forsikringer vil mit barn have brug for?
  4. Kan jeg besøge mit barn på skolen?


  1. Er der stor forskel på de forskellige skoler?

    Alle UWC-skolerne er bygget på de samme principper og efter den samme struktur, men de påvirkes naturligvis forskelligt alt efter deres geografiske placering. De fysiske rammer er ligeledes forskellige – f.eks. er skolebygningen i Wales et slot, mens skolen i Norge hovedsageligt er bygget af træ og bærer præg af traditionel nordisk byggestil. Udbuddet af fag og aktiviteter varierer således også alt efter de tilgængelige faciliteter (se skolerne).

  2. Kan man selv vælge hvilken skole, man bliver sendt til?

  3. Nej, UWC Danmark afgør, på baggrund af interviews med ansøgeren, hvilken skole vedkommende tilbydes en plads på. Ansøgeren må dog gerne angive hvilke(n) skole(r) vedkommende helst vil sendes til.

  4. Sender I elever til alle 12 skoler?

    Nej, idet vi har begrænsede økonomiske midler kan vi ikke sende til alle skoler. Vi forsøger dog at sende til så mange som muligt. I 2010 sender vi elever til skolerne i Norge, Wales, Canada, USA, Costa Rica, Italien, Swaziland, Indien og Hong Kong.

  5. Kan jeg søge, hvis jeg går i 2.g? Eller hvis jeg er 18 år?

    Ansøgere skal gå på første år af en gymnasial uddannelse, derfor kan du ikke søge, hvis du går i 2.g. UWC Danmark foretrækker desuden, at man ikke er fyldt 18 år ved afrejsetidspunktet, men det er ikke et krav.

  6. Jeg går ikke i gymnasiet, men på en anden gymnasial uddannelse; kan jeg søge?

    Ja, alle gymnasiale uddannelser er adgangsgivende.

  7. Jeg er i gang med at tage 10. klasse i udlandet/på en efterskole; kan jeg søge i år?

    Nej, for at søge skal du være i gang med en gymnasial uddannelse (se spørgsmål 4 og 5).

  8. Kræver det rene 12-taller at søge ind?

  9. Nej, men du skal gerne have rimelige karakterer. En UWC-uddannelse er mere krævende end en dansk studentereksamen, hvorfor det er vigtigt, at man har et vist fagligt niveau. Vi vil være sikre på, at de danske elever, vi sender ud på en UWC-skole, kan klare sig der.

  10. Kan jeg søge om et 1-årigt ophold på UWC?

    Nej, et UWC-ophold varer to år.

  11. Skal mine forældre betale noget, hvis jeg kommer af sted?

    Udvælgelsen foregår uden hensyn til ens forældres økonomiske situation. Efter udvælgelsen vil forældrene blive bedt om at bidrage med et beløb på mellem 0 og 50.000 kr. om året, afhængigt af deres økonomiske forhold.

  12. Hvor mange ’lommepenge’ har jeg brug for?

    Det er umuligt at give et beløb, idet det afhænger af priserne i det land skolen ligger og ens eget forbrug. Men kost, logi, undervisning og bøger er inkluderet i stipendiet. De større udgifter er typisk rejse, forsikring, eventuelle vacciner og aktiviteter i ferierne. Uddannelsen er SU-berettiget på niveau med øvrige ungdomsuddannelser.

  13. Skal ansøgningsskemaet udfyldes på dansk eller engelsk?

    Den skriftlige ansøgning skal være på engelsk, men udvælgelsesdagene foregår på dansk.

  14. Hvornår finder udvælgelsen sted?

    Den indledende udvælgelse (1. runde) finder sted i henholdsvis København og Århus i løbet af foråret, typisk i februar eller marts. Ansøgere fra Jylland skal regne med at deltage i Århus, mens ansøgere fra Sjælland typisk inviteres til København. Ansøgere fra Fyn og øvrige øer bliver fordelt mellem de to byer.

  15. Hvordan foregår udvælgelsen?

    Efter at ansøgningsfristen er udløbet, gennemgår UWC Danmark alle de indkomne ansøgninger. Ud fra de skriftlige ansøgninger udvælger vi herefter et antal ansøgere - typisk 60-80 stykker - som vi inviterer til første udvælgelsesrunde.

    Den første udvælgelsesrunde ligger normalt en lørdag eller søndag i februar eller marts.(Du kan i god til orientere dig om, hvornår udvælgelsen foregår i det år du søger ved at kigge i UWC Danmarks kalender). Til første udvælgelsesrunde vil du i selskab med andre ansøgere blive instrueret i forskellige aktiviteter af tidligere UWC-elever. Der vil desuden være et kort interview baseret på din ansøgning. Det er herefter de tidligere UWC-elever, der vurderer hvem af ansøgerne, der går videre til anden og sidste runde, som er et interview med medlemmer af UWC Danmarks Nationalkomité og et par tidligere elever. Først herefter modtager du brev om endelig optagelse. Læs mere om proceduren her.

  16. Hvor kan jeg finde yderligere information om UWC?

    Al nødvendig information er tilgængelig på internettet; på denne hjemmeside, på UWC’s internationale hjemmeside og på skolernes egne hjemmesider (se her for links til skolernes egne hjemmesider). Der findes desuden en engelsksproget brochure som er udsendt til samtlige elevråd på alle Danmarks grundskoler og gymnasier. Hvis du er interesseret i sådan en, og dit elevråd ikke kan hjælpe, kan du kontakte os for at få en tilsendt. Du er også velkommen til at ringe til UWC Danmarks kontor på tlf. 30 11 11 18 (for åbningstider se UWC Danmarks kalender).

  17. Hvordan er mine muligheder for videre uddannelse med IB’en?

    IB’en er anerkendt over hele verden og flere UWC-elever vælger at fortsætte deres uddannelse i udlandet. I Danmark er det op til den enkelte uddannelsesinstitution at vurdere IB’en, men du kan se en vejledende oversættelse til danske karakterer på Undervisningsministeriets hjemmeside. Her kan du samtidig finde oversættelser af de enkelte fag og fagniveauer.


  1. Hvordan foregår forældrebetaling i praksis?

  2. Først skal det understreges, at selve udvælgelsen foregår helt uden hensyntagen til ansøgerens forældres mulighed for at bidrage økonomisk til opholdet.

    Først efter en elev er blevet tildelt en plads på et United World College vil vedkommendes forældre blive kontaktet af UWC Danmarks kasserer med henblik på at nå til enighed om et evt. økonomisk bidrag. Forældrene vil i denne forbindelse blive anmodet om at indsende deres seneste årsopgørelse. På baggrund af denne - og naturligvis med hensyntagen til evt. hjemmeboende børn og andre større poster i privatøkonomien - udarbejder UWC Danmarks kasserer et forslag til et evt. økonomisk bidrag.

    Baggrunden for at anmode elevernes forældre om et økonomisk bidrag til opholdet er alene, at vi i UWC Danmark ønsker at give så mange elever som muligt chancen for at komme på et UWC ophold. Derfor har vi valgt at bede de, der kan, om at yde et bidrag, der går til at hjælpe flere elever med at komme på et UWC-ophold i fremtiden. Men der vil altså aldrig kunne blive tale om, at en elev f.eks. vil skulle afbryde sit ophold, hvis forældrene alligevel ikke viser sig i stand til at kunne yde det aftalte bidrag.
      

  3. Hvem står for at dække elevens rejseomkostninger?

  4. Elevernes rejseomkostninger skal afholdes af eleven selv. UWC Danmark yder alene støtte til selve opholdet (der dog inkluderer kost og logi) - ikke rejseudgifter i forbindelse hermed.

    En del elever vælger at anvende deres SU til at dække rejseomkostningerne.

  5. Hvilke forsikringer vil mit barn have brug for?

  6. Information følger

  7. Kan jeg besøge mit barn på skolen?

  8. Skolerne har forskellige regler for modtagelse af besøg. Det bedste råd er derfor at kontakte den pågældende skole i god tid forud for et påtænkt besøg, for at høre nærmere omkring muligheden for at besøge skolen.

    De fleste skoler er positivt indstillet over for kortere besøg, men det er ikke alle, der giver gæster mulighed for at overnatte på skolen.

    Hvis du eller dine forældre har yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.